+45 2245 8116 gitte.hoj@healthyyou.dk

Mange svære problematikker har rod i relationen og forholdet til os selv. Men. Er du årsag til en del af dine problemer, er du typisk også selv en del af løsningen. Det er det gode. Omvendt kan det være udfordrende, at du er nødt til at hoppe i arbejdstøjet og eksempelvis få kigget på dit syn på dig selv.

Måske er du grundlæggende i tvivl om din egen betydning, dit eget værd og har det måske helt overordnet ikke så godt med dig selv. Selvværd handler om, hvordan vi ser os selv, hvordan vi tænker om os selv og om de følelser, som begge dele udløser hos os. Som følge heraf kan der opstå en tvivl om vores eget værd og endda også om vores ret til at være her.

Det handler også om vores forventninger til os selv og til andre mennesker og om, hvordan vi vurderer os selv. Her kan der godt snige sig noget urealistisk ind, fordi vi typisk vil dømme os selv hårdere end rimeligt er, når vi kæmper med selvværdsproblemer. De negative overbevisninger kan sætte sig fast og vække følelsen af ikke at være god nok.

”Allerede her kan det give mening at øve sig i at se mere realistisk på sig selv. Prøv at undersøge dine tanker – er der hold i dem? Er det mon fakta, eller ser virkeligheden en smule anderledes ud?”

Selvværdsproblemer kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Måske forhindrer det dig i at gå efter det, du ønsker dig. Uddannelse, rejse, job, kæreste eller bolig. Det kan også skabe problemer i nære relationer, hvor du måske kæmper med at stille rimelige og relevante krav og har svært ved at holde fast i dine egne grænser. Dybest set, fordi du er tvivl om, hvorvidt det er okay at sætte hælen i. På den måde kan det også medføre, at du af frygt for at blive afvist ikke får taget kontakt til de mennesker, som du gerne vil skabe nye relationer til.

”Hvis du grundlæggende tvivler på, om du er god nok, vil du ofte også være mere modtagelig overfor andres kritik og lade deres eventuelle mening være med til at definere dig.”

I forlængelse af dette kan du formentlig næsten se for dig, hvor mange bekymringer der kan følge med selvværdsproblemer. Du kender måske situationen, at du efter en sammenkomst eller et møde begynder at vurdere, analysere og efterrationalisere på det, der foregik. Her kan du hjælpe dig selv ved at stoppe op og gribe fat i nuet og så vidt muligt forhindre din kritisk stemme i at få frit spil. Tag eventuelt kontakt til en kollega eller en ven, som kan se tingene fra en anden vinkel.

Det samme gælder, hvis dine bekymringer kommer anmassende før et vigtigt møde. Her må du øve dig i ikke at reagere på forskud. Tage tingene, når og hvis de kommer og forsøge at parkere dine tanker.

Hvordan kan terapi hjælpe dig?

Du ved det nok allerede. Du må arbejde for at få et bedre forhold til dig selv. Forandring er forudsætning for udvikling. Dette arbejde kan du kaste dig ud i på egen hånd, eller du kan vælge at kontakte en terapeut og få sparring og støtte til dit arbejde.

Hos en terapeut lærer du at sætte ord på din indre verden for på den måde at kunne reflektere over den. Det er bevidstheden om, hvad der foregår, som bliver dit vigtige redskab til at forandre. Via terapi får du skabt nye perspektiver på dig selv, dine relationer og din omverden. Det afføder nye måder, som du kan forholde dig på både til dig selv og andre.

De nye forholdemåder handler både om andre tanker, følelser og adfærd, så det bliver muligt for dig at handle på en anden måde fremadrettet. Det er samtidig dit afsæt til at skabe den tilværelse, den hverdag eller det arbejdsliv, du drømmer om og ønsker dig.

Med et par neurovidenskabelige briller handler det om, at det psykoterapeutiske arbejde aktiverer din hjerne og dit nervesystem og skaber forandringer netop der. På den baggrund vil der kunne blive udviklet nye neurale netværk, som er det rent biologiske grundlag for, at du oplever dig selv forandret og beriget med ny indsigt.



Test dig selv!

Har du en kærlig relation til dig selv?

At have en kærlig relation til sig selv kan være svært af mange forskellige grunde. Blandt andet handler det ofte om det miljø, vi er vokset op i, hvad vi har lært, og hvordan vi er blevet talt til i vores opvækst. Det kan være manglende omsorg og kærlighed, for meget ansvar, nedladende og krænkende adfærd fra omsorgspersoner og eksempelvis oplevelsen af at ikke at have kunnet leve op til forældres krav og forventninger.

Måske kan du finde inspiration til lidt eftertanke og refleksion i spørgsmålene herunder. Tag spørgsmålene med dig og overvej, om du vil vende nogle af dem med et eller flere mennesker, du er tæt på.

  • Er du i stand til at tilgive dig selv?
  • Kan du tage ansvar for de ting, du siger og gør?
  • Er det muligt for dig at være nysgerrig på dig selv og se på dine ”dårlige” sider?
  • Kan du acceptere og validere dine følelser?
  • Kan du være ærlig overfor dig selv?
  • Kan du overholde løfter med dig selv?
  • Kan du sætte passende grænser for dig selv?
  • Kan du give udtryk for behov og stille krav?
  • Kan du acceptere dig selv og den, du er?


Kilder: psychologytoday.com, psykiatrifonden.dk, dp.dk, karenwichmann.dk, ingeholmaps.dk