Det er de undertrykte følelser – dem, du sluger og holder indeni dig selv – som kan afføde eller forstærke en depressiv tilstand. Måske har du oplevet tab, føler dig som en fiasko eller ensom og forladt. Sammen med mig lærer du at slippe dine følelser fri, sætte ord på dine behov, så du bliver klogere på, hvordan du kan handle og blive fri af den tunge dyne.

Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme og faktisk oplever hver femte eller sjette af os symptomer på depression på et eller andet tidspunkt i livet. Det gør ikke depression hverken mere eller mindre smertefuld, men det betyder, at rigtig mange af os har haft depression tæt inde på livet. Enten har vi selv været ramt, eller også har vi været tæt på et menneske ramt af depression.

”Mange af os har på en eller måde haft depression tæt inde på livet og kan relatere til denne meget smertefulde tilstand”

Det kan også være, at du lige nu står i en situation, hvor du selv eller en af dine kære har en depression og derfor er tæt på den tilstand, som kan være helt uoverskuelig at være i. Fordi du er støvsuget for følelsen af glæde og lyst til livet. Du er nedtrykt, fortvivlet og drænet for enhver form for gnist. Det er meget tungt at have det sådan, fordi vi ofte mister interessen for stort set alt, føler skyld, isolerer os, mangler energi og ikke mindst håb.

En begyndende depression kan ind imellem vise sig ved, at du oplever lidt diffuse fysiske smerter, spændinger og begynder at kæmpe med søvnløshed. Måske får du også angst. Det kan også være, at dit temperament forandrer sig – du bliver måske irritabel, opfarende og bebrejdende. Du ryger ud i nogle relationelle konflikter, og måske trækker det et misbrug eller selvskadende adfærd med sig. Indvendigt mærker du måske uro og en grundlæggende stress over ikke at føle dig tilpas i livet.

Hvordan er du havnet der

Nogle af os har i årevis kæmpet med indre uro og en vedvarende følelse af ubehag og har måske en fornemmelse af, at depressionen kommer af noget, at den kan have bygget sig op gennem årene. Måske har du gennem flere år følt et pres, kæmpet med ubehagelige følelser, følt dig udmattet og overbelastet og har haft mange antenner ude eller oplevet, at du (for) hurtigt reagerer følelsesmæssigt i forskellige situationer.

Har du en grad af utryg tilknytning, vil du typisk have en særlig sårbarhed overfor depression både som ung og senere i dit liv. Der kan bagom depressionen være en stor smerte, der knytter sig til både nærhed og adskillelse og til angsten for at blive svigtet. Denne form for smerte kaldes også for tidlig forladthed eller forladthedsdepression. Det er en kompleks tilstand, som udover depression kan være fyldt af mange svære følelser. Eksempelvis voldsom vrede, skyld, tomhed og hjælpeløshed.


Tjek symptomer!
Depressionen giver en bred vifte af symptomer – du kan eksempelvis komme ud for følgende:

  • Angst og indre uro
  • Kropsligt ubehag, koncentrationsbesvær, irritation og vrede
  • Nedtrykthed, fortvivlelse, afsky
  • Rumination: Næsten endeløse grublerier over fortiden + bekymringer for fremtiden
  • Tomhed, ensomhed og problemer ved at være i kontakt med andre
  • Ligegyldighed, apati og følelsesløshed
  • Plaget af skyld- og skamfølelse
  • Træthed, manglende energi og dårlig nattesøvn

Utryg tilknytning

Depression kan betyde, at hverken du eller dit liv hænger sammen – du er i en tilstand, hvor du nærmest er kollapset. Som nævnt kan depression være en smertefuld udløber af en utryg tilknytning, som eksperter mener både kan føre til angst og depression. Ofte på samme tid. Den utrygge tilknytning kan handle om angsten for at miste mor (eller far) og dermed ikke få dækket de helt grundlæggende behov for omsorg.

Denne angst kan medføre, at vi som børn bruger masser af energi på at tæmme angsten og på ikke at miste kontakten og opmærksomheden fra eksempelvis mor. Derfor korrigerer vi på vores adfærd. Måske gør vi os mere selvstændige, måske gør vi os mere hjælpeløse – resultatet er, at vi kæmper rigtig meget for vores plads i verden.

Sådan kommer du videre

Man ved, at angst og depression ofte bunder i et utrygt tilknytningsmønster, og derfor giver det mening at terapien bygger på netop tilknytningsteorien. Det handler om, at vi alle bliver født med et instinkt og evne til at få behovet for sikkerhed og tryghed dækket. Denne søgen efter sikkerhed og tryghed bærer vi med os hele livet. Undervejs i vores opvækst bliver behovene ikke altid spejlet og mødt, vi mangler omsorg, bliver måske overladt til os selv og kan senere i livet på en gang længes efter nærhed og være bange for tætte relationer.

Det utrygge mønster kan afføde forskellige overlevelsesstrategier og måder at være i verden på, som måske fordrer smerten og depressionen. Derfor handler terapien om, at du fortæller din historie og derigennem lærer dig selv bedre at kende – dine tanker, følelser og handlinger. På den måde kan du vriste dig fri af overbevisninger, der begrænser dig og af mulige virkelighedsforvrængninger. Du lærer en (mere) tryg måde at være i livet på og genstarter din evne til at identificere og mærke dine følelser og blive mere rummelig overfor, hvad du måtte føle og mærke behov for at handle på.

Dette er den korte version af, hvordan du kommer videre i livet på en mere fri og tillidsfuld måde. Sagen er jo, at et terapeutisk forløb ikke kan sættes på en formel, og undervejs kan der være rigtig mange milepæle som for eksempel en følelse af indre ro, mere selvværd, mere selvstændighed, bedre grænsesætning, bearbejdning af tidlige tab og sorg, mere lethed og glæde.




Kilder: www.psykiatrifonden.dk, www.depressionsforeningen.dk, www.ingeholmaps.dk