Bliv fri af dårlig samvittighed: 3 tjek, der kan hjælpe dig

 

 

Dårlig samvittighed er en følelse, som i den grad kan køre rundt med os og forhindre os i at leve som frie mennesker, der har modet til at stå ved dét, vi gerne vil. Det er nemlig hensynet til andre, andres følelser og behov, der står i første række.

Siger du ofte ja til andre og nej til dig selv for at undgå den dårlige samvittighed, der kan være forbundet med at gå med dine egne behov? Sætter du dig selv til side og tager et overdrevent hensyn til andre? Så kan forklaringen være, at denne adfærd netop er dét, du har lært, oplevet og erfaret som barn og ung. Du har lært at tilpasse dig andres behov og ikke lært at lytte til dine egne følelser og behov.

Dårlig samvittighed kan dræne dig for både energi og livsglæde og gang på gang forhindre dig i at løbe efter det, du drømmer om. I hverdagen kan du måske opleve, at du har svært ved at handle på det, du gerne vil, fordi det føles forkert og ubehageligt.

Du kan gøre noget ved det

Dårlig samvittighed er ikke noget, du behøver at leve med – det er noget, du kan arbejde med og gøre dig fri af. Det er sjældent nemt at implementere nye vaner, for hjernen vil gerne dirigere dig til at gøre det, du plejer. Men er du motiveret til at skabe denne forandring, er det heldigvis muligt.

En del af os kender den dårlige samvittighed i vores tætte relationer. Eksempelvis i forhold til vores forældre, hvor det kan være en ret dominerende følelse. Og selv om vi forstår, at den er irrationel, kan det være hårdt arbejde at slippe af med den. Typisk hjælper det at finde frem til de følelser, der ligger bag den dårlige samvittighed. Måske kan nedenstående hjælpe dig lidt på vej.

Er du vokset op med umodne forældre?

Følelsesmæssigt umodne forældre er ofte alt for optaget af dem selv og har svært ved at tilsætte egne ønsker og behov. Det påvirker os, når vi er børn. Kæmper forældre eksempelvis med indre konflikter og/eller uforløste traumer, har det typisk den konsekvens, at de nemt bliver bange, vrede eller ulykkelige. Fordi forældrene har svært ved at rumme og håndtere intense følelser. Det medfører ofte, at følelsesmæssigt umodne forældre ikke tager ansvar for deres rolle som den voksne eller for deres handlinger. De kan have svært ved at skubbe deres egne behov til side for at være den voksne med alt, hvad det indebærer. Dermed bliver vi som børn nødt til at skrue ned for vores egne følelser og behov – vi indretter os efter forældres behov, lærer og erfarer, at deres behov er vigtigere at opfylde end vores egne.

 

”Følelsesmæssigt umodne forældre kan som følge af deres egen selvoptagethed have frembragt både dårlig samvittighed, skyld og skam i barnet. Altså dig. Det mærker du som voksen ved eksempelvis at blive ramt af dårlig samvittighed, når du udtrykker dine egne følelser, tanker og behov.”

 

Det voksne barn mærker som følge af forældrenes følelsesmæssige umodenhed ofte en dårlig samvittighed, når det står ved sig selv, sine følelser, tanker og behov og giver udtryk for det. Det betyder, at det kan være svært at sætte grænser for andre og sige nej for i stedet at lytte til sig selv, følelser og behov.

Kronisk dårlig samvittighed som barn og senere som voksen er et klassisk tegn på, at du er vokset op med et emotionelt omsorgssvigt, fordi dine forældre var blandt mange ting var for optaget af dem selv, ikke gav (tilstrækkelig) empatisk, følelsesmæssigt opmærksomhed og omsorg, var uforudsigelige, havde en lav frustrationstærskel, var fjerne og sjældent tog ansvar eller sagde undskyld.

Denne form for forældreskab kan have ført til, at der blev lavet en rolleombytning, hvor du måske var tvunget til at tage en del mere ansvar, end du egentlig var moden og klar til – udviklingsmæssigt. Symptomerne på det i voksenlivet kan blandt andet være den dårlige samvittighed, men også en grundlæggende følelse af ensomhed kan have rod i, at du ikke er blevet mødt i dine behov.

Et emotionelt omsorgssvigt kan ofte ikke ses med det blotte øje, fordi opvæksten i øvrigt kan have været fyldt med varm aftensmad, madpakker, rent tøj, lys i lagkagen og medlemskab i den lokale sportsforening. Det er en af grundene til, at denne form for omsorgssvigt ofte først bliver synlig i voksenlivet.


Guide:

3 nyttig tjek, der kan hjælpe dig

  1. Tjek din historie
    Giv det en tanke. Hvor længe har du kæmpet med en daglig dårlig samvittighed? Har du en fornemmelse af, hvad den udspringer af? Hvad er din historie og familiemæssige baggrund, når det handler om dårlig samvittighed, skyld? Hvor ind-rullet har du eksempelvis været i dine forældres indre kampe, uforløste følelser? Husk, at du også er formet af din historie, og brug din viden til måske i højere at forstå dig selv.
  2. Tjek din stemme
    Hvordan taler du til dig selv? En vigtig del af arbejdet er at møde dig selv med et venligt blik. Taler du anderledes til dig selv end til andre? Møder du andre mere kærligt og forstående, end du møder dig selv? Brug lidt tid på at notere ned, hvordan du generelt møder andre. Derefter hvordan du møder dig selv. Kig på forskelle og ligheder. Hvordan kan du fremadrettet møde dig selv mere venligt, mere åbent, mindre fordømmende?
  3. Tjek din indstilling
    Stop op, når du møder din dårlige samvittighed. Ved at fokusere og få øje på, hvad der sker, styrker du samtidig din bevidsthed. Denne bevidstgørelse kan hjælpe dig med at ændre på din indstilling til dig selv, din rolle og den måde, du overhører dine egne behov, ønsker og længsler på.

Kilder: www.dp.dk, www.ingeholmaps.dk