Du kan nemt overse de tegn, der sender pilen i retning af: Du må hellere søge hjælp hos venner, familie eller en professionel. Du kan nemlig vænne dig til at have det skidt og opdager måske ikke, at dit mentale velvære og overskud er blevet til tristhed, bekymringer og håbløshed. Og måske endda en begyndende depression.
Det kan være svært at vurdere, hvornår en håndfuld dårlige dage udviklede sig til flere månders mentale nedtur… Måske bliver du nemmere slået ud af situationer, som du plejede at tage i stiv arm. Måske er dine tanker mere rodede, kaotiske eller tungere, end de plejede at være. Måske er der andre ændringer i dine følelser, tanker, vaner og adfærd, som tyder på, at du dybest set ikke har det særlig godt. Samtidig kan du vænne dig til ikke at trives, bide det i dig og bruge unødigt mange kræfter på at holde din egen mistrivsel nede.
Tjekliste til din mentale tilstand - 8 tegn!
- Mærker du apati?
Har du mistet interessen for de aktiviteter, der plejer at gøre dig glad? Måske føler du ikke længere, at livet har så stor en værdi, eller måske føler du tomhed. Det er klassiske tegn på depression. - Føler du, at alt er håbløst?
Oplever du, at du ikke – hverken alene eller med hjælp fra andre – kan forandre og forbedre dit liv, så er du måske havnet i en hjælpeløshed og håbløshed. Når du ikke kan se nogen udvej eller få øje på et lys forenden af tunnelen, er det tid til at reagere. - Ændrer dine vaner sig?
Både din søvn og dine kostvaner kan ændre sig, hvis du kæmper med dit humør. Du kan for eksempel opleve at sove og/eller spise både for meget eller for lidt. På samme måde kan eksempelvis et øget alkoholforbrug være en forandring, du skal bemærke og reagere på. - Er du konstant udmattet?
Det er jo helt normalt at tabe energi og være træt sidst på dagen. Men føler du dig stort set træt hele tiden, kan det skyldes depression eller angst. Du kan også være i underskud af energi på grund af stress. - Har du svært ved at fokusere eller træffe beslutninger?
Du kan opleve, at du har svært ved at træffe beslutninger, hvis dit humør og mentale velvære er helt i bund. Det kan eksempelvis være, at du bekymrer dig meget om, hvad der sker, hvis du træffer det forkerte valg. Det kan også være, at du har problemer med at koncentrere dig. Eller at det kniber med at have opmærksomhed på andres behov og/eller følelser. - Suser humøret op og ned?
Måske har dit humør ændret sig og er blevet mere ustabilt. Måske er du ofte irriteret, ekstrem utålmodig, eller det kan være, at din selvkritik har taget overhånd. Du kan også opleve hyppige humørsvingninger eller andre forandringer, som fortæller, at noget er galt. Alle disse ændringer kan være tegn på depression eller angst. - Føler du dig voldsomt bekymret?
Har du svært ved at være nuet og fokuserer i stedet for på potentielle problemer, kan det være et signal om, at noget er galt. Det kan være, at du ofte føler dig meget bekymret for fremtiden og spekulerer på alt det negative, som kan ramme dig. Voldsom frygt og bekymringer kan være et fingerpeg om, at dit mentale helbred ikke har det så godt. - Ønsker du dybest set at være alene?
Det er intet i vejen med at nyde sit eget selskab. Tværtimod. Men hvis du ofte trækker dig fra selskab og eksempelvis bliver hjemme for at undgå andre mennesker, kan det være et tegn på depression.
Hvad gør du?
Selvom du oplever et eller flere af disse tegn, betyder det ikke, at du har angst eller depression. Men hvis du sammen med symptomerne også oplever, at du mistet glæden ved livet eller har problemer med at passe din hverdag, kan det være en god ide at søge hjælp.
At række ud til familie og venner kan være et godt sted at starte. Tal med mennesker, som du ved vil være forstående, medfølende og hjælpsomme. Hvis det er flovt eller skamfuldt for dig at dele dine følelser eller bekymringer med dem, der er tæt på dig, kan du booke en tid hos din læge, søge hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut. Du kan læse om forskellen på en psykolog og en psykoterapeut her.
Behandling
Der er flere muligheder for hjælp. Samtaleterapi hos en psykolog eller psykoterapeut kan give dig nogle værktøjer til at håndtere det svære og ikke mindst hjælp og støtte til at bearbejde de underliggende årsager til depressionen eller angsten.
I alvorlige tilfælde kan det være en mulighed at kombinere behandlingen med medicin, og derfor kan det give mening også at søge lægehjælp.
Derudover kan du sørge for at få noget daglig motion i den friske luft. Gå en tur hver eneste dag! Eller snup cyklen. Når du bevæger dig og får pulsen op, indvirker det på dit humør, din energi og dit generelle overskud. Forklaringen er blandt andet den øgede blodgennemstrømning, som i øvrigt også ser ud til at gøre nerveforbindelserne i hjernen sundere og stærkere.
Det er også vigtigt med et godt socialt netværk, som jo netop kan blive udfordret i en periode, hvor du ikke trives og derfor kan være sværere ved at række ud til. Man ved, at et godt netværk kan sænke stress, forbedre immunforsvaret og i øvrigt øge din levealder. Jeg har skrevet mere om vigtigheden af et godt netværk her.
Kilde: Harvard Special Health Report Understanding Depression
