4 skridt mod en mulig forløsning

Uro og konflikter i familien – eksempelvis mellem voksne søskende – kan fylde utrolig meget og forhindre, at du for alvor finder fodfæste i dit eget liv. Det kan nemlig kaste en del mørke og forstyrrende skygger, hvis du har en vanskelig relation til forældre og/eller en eller flere søskende.

Bekymringer, indre uro, vrede, sorg, ligegyldighed og distance. En del os oplever konflikter og udfordringer i vores familie – den, vi er født ind i. Det kan være i forhold til forældre eller i forhold til søskende. Det kan være smertefuldt og svært at være sammen med sin familie som voksen. Vi kan føle os fremmed i vores egen familie, og vi kan føle ensomme, når vi er sammen.

Måske længes vi dybest set efter at være tætte og kende hinanden lidt bedre. Hvilket ofte kræver, at der sker en forandring, som kan være vanskelig at tage initiativ til og få til at ske. Måske har vi gjort nogle forsøg uden held, måske er vi begyndt at trække os i kontakten og fortælle os selv, at der ikke er noget at stille op. Vi må bare lære at leve med situationen.

Uanset, hvordan vi reagerer i forholdet til vores søskende, kan vi på indersiden kæmpe med en sorg over, at vi ikke har en tryg og varm relation til den eller de personer, som vi er vokset op sammen med. Sorgen kan gemme sig bag frustration, vrede, distance og ligegyldighed på ydersiden og stå i vejen for, at vi trives optimalt i vores tilværelse.

Ofte spørger vi selv: Hvorfor kan det egentlig være så kompliceret at være sammen med sin egen familie? Og hvorfor kan det oven i købet være så svært at tale om?

Det kan være svært at forstå, at vi ikke kan finde varme og tryghed i den familie, som vi er vokset op i. Det kan næsten føles lidt naturstridigt, men i virkeligheden er det nærmere naturligt, at det går på denne måde, hvis vi for eksempel altid har følt os lidt utrygge i vores familie.

Svære og smertefulde relationer mellem voksne søskende har ofte rod i familiens samlede dynamikker i barndommen. Det kan handle om, at vores forældre har været umodne som omsorgspersoner og ikke har evnet at skabe grobund for både trivsel og udvikling. De voksne forældre har ikke evnet at være emotionelt tilgængelige og nærværende, men er typisk blevet overvældet og kapret af deres egne følelser og smerter.

Dette har forhindret forældre i at møde børnene – dig og dine eventuelle søskende – på en empatisk måde, styrke integriteten og udvikle respektfulde relationer. Det betyder helt konkret, at de voksne forældre ikke har været tilstrækkeligt emotionelt modne til at varetage et forældreansvar og på den baggrund sørge for, at alle medlemmer i familien har alderssvarende opgaver og derfor trives hver især.

Man kan sige, at vi som børn af umodne forældre bliver følelsesmæssigt underforsynet.

Tværtimod vil vi som børn reagere på, at de voksne ikke har evnet forældrerollen, og vi vil typisk kompensere ved at påtage os forskellige opgaver og roller. Ofte ser vi, at det kniber med kompetencer, overblik og overskud, og det gør os utrygge. Vi fikser utrygheden som børn ved at træde til og tilsidesætte vores egne behov. Måske føler vi os alene og tager rollen som den, der får tingene klaret, selv om det helt grundlæggende ikke er vores ansvar – men vores forældres. Som børn kan vi finde på at assistere de voksne forældre og betale med vores integritet, fordi vi ikke lærer at sige fra.

Rollerne følger typisk med ind i vores voksenliv og kan være det, som forhindrer den varme og trygge relation til dine søskende, som du måske længes efter.

Konsekvenser i dit voksenliv

Som voksen lider du indeni og føler dig måske forkert, forladt og skamfuld. Du kan opleve nogle for dig uforklarlige smertefulde tilstande, som gang på gang kan komme på spil i relationen med både forældre og søskende. Din tilstand kan forhindre dig i at se klart og forholde dig bevidst og fri til eksempelvis søskende.

Du og dine søskende kan blive rullet ind i gamle svære dynamikker, som hører fortiden til og som skaber distance fremfor den nærhed, varme og tryghed i relationen, som I måske hver især længes efter. Problemerne mellem søskende kan spidse til i det øjeblik, forældrene eksempelvis får brug for mere hjælp. Nogle har måske ikke lyst til at bidrage. Andre tager opgaven pr. automatik og kan måske ikke finde ud af at sætte grænser og bede om hjælp.

På den måde kan det blive svært at tale sammen, forstå og anerkende, at vi kan have det meget forskelligt. Vi kan have konflikter, som minder om dem, vi havde som børn. Vi bliver rivaler, føler os overset, forskelsbehandlet, uelsket. Ofte vil vi derfor reagere på helt forskellige måder og for eksempel være meget pågående eller sårende i kontakten, trække os tilbage eller blive ligeglade. Vi har forskellige måder at beskytte os selv på.

Konflikter i familien og mellem søskende har ofte rod i forskelsbehandling og sammenligning mellem søskende. Det kan handle om, at nogle får mere opmærksomhed, mere anerkendelse end andre. Det skaber misundelse og jalousi mellem søskende, som de voksne forældre understøtter og nærer, uden de selv er klar over det. Det giver grobund for en rivalisering blandt søskende, som kan fortsætte i voksenlivet, hvor vi selv som voksne kan sladre om, bagtale, misforstå og tolke stort set al adfærd negativt. På den måde kan vi selv tage en umoden adfærd med ind i vores relationer som voksne.

GUIDE

Sådan kan du finde en mulig forløsning
– 4 skridt

Det kræver mod og selvindsigt at ændre på forholdet mellem dig og dine søskende. Det er dog vigtigt at huske, at konflikter som fjendtlighed og misundelse er en konsekvens af nogle uhensigtsmæssige mønstre i familien. På den måde er I uforskyldt rundet af en dysfunktionel familie.

1. Se i øjnene, at vi som søskende sjældent er enige om, hvordan det var at vokse op i vores familie. Der findes ingen objektiv sandhed. Vi har forskellige realiteter, og det er så vigtigt at anerkende det. Især har vi brug for denne anderkendelse fra vores søskende. Det er et meget vigtigt skridt!
   Eksempelvis kan misundelse spærre for anerkendelsen af hinanden som søskende, spærre for anderkendelsen af det vi har oplevet og af det positive, vi måske forsøger at gøre.
2. Vær opmærksom på, om du for eksempel har en tendens til at undskylde dine forældre og i stedet ser alle fejl hos dine søskende. Ved at bebrejde sine søskende kan man undgå at mærke skam og sorg over ikke at føle sig elsket.
   Længslen efter kærligheden fra forældrene kan forhindre søskende i at stå sammen og se klart gennem en nutidig linse – man kigger gennem fortidens. Det er fortidens utrygge måde at være i relationer på, som farver virkeligheden – og måske gør den mere kompliceret, end den er.
3. Lav en lille logbog. Hvad sker der i dynamikken? Hvem dominerer, hvem trækker sig? Hvordan har du det indeni? Hvordan taler I til hinanden? Er I nedladende, krænkende i stedet for venlige og respektfulde? For rigide, for kategoriske? Er der en eller flere, der vil have ret?
4. Kig realistisk på situationen. Hvem er dine søskende i dag som voksne? Øv dig i at se dem som de voksne mennesker, som de er.
   Gør dig nogle tanker omkring, hvordan du godt kunne tænke dig at møde dine søskende. Overvej en ny og konstruktiv måde, hvor du også ændrer lidt på din indstilling og din adfærd.
   Vær opmærksom på, at det eksempelvis skaber en del problemer blandt voksne søskende at modtage råd/forslag/kommentarer, som man ikke har bedt om. Sker det også blandt dig og dine søskende?
   Det kan opleves som indirekte kritik og skabe modangreb eller tilbagetrækning, som jo ikke ligefrem samler vandene. På den måde giver det mening at undgå alle former for kritik, idet den medfører smerte og distance. Vær i stedet interesseret og udømmende.

Kilder: psykologipsykiatri.dk, psykiatrifonden.dk, ingeholmaps.dk med flere