Du kan skærpe din følelse af taknemmelighed ved at skrive ned, hvad du er glad for. Gå gerne i detaljer, så det bliver nærværende for dig, hvad der fylder dig med glæde. Det kan måske virke lidt kunstigt i starten, men giv det et skud. Måske mærker du, hvordan det øger dit psykiske velbefindende.
Hvis du er bevidst om de ting, der gør dig taknemmelig, øger det ifølge forskere dit mentale velvære. Der er nemlig en bevist sammenhæng mellem taknemmelighed, øget sundhed, mental velvære og endda lykkefølelse. Når du er opmærksom og taknemmelig over de gode ting, du oplever, sætter du også mere pris på dem. Samtidig hjælper det dig også med at sætte fokus på de ting, der gør dig glad.
Taknemmelighed er en indre følelse. Den kan handle om, at du føler dig elsket, heldig, prioriteret, værdsat eller anerkendt, og det kan også handle om, at du føler dig taknemmelig over, at du er i stand til at gøre noget godt for andre. Hvor du glæder et andet menneske eller måske bare er der og klar til at lytte. Forskning viser, at når du viser taknemmelighed over for andre, hjælper det også på dit eget mentale velvære, men det skal gøres regelmæssigt og vedvarende for at få en langtidseffekt.
Den indtil videre bedst undersøgte og dokumenterede måde at øge følelsen af taknemmelighed på går ud på at lave en slags taknemmelighedsdagbog med eksempelvis en daglig liste over ting, du er taknemmelig for.
Brug dagbogen til konkret at beskrive den situation, der gjorde dig glad eller taknemmelig, hvem du var sammen med, og hvornår det skete. Det gør det lettere for dig at genskabe situationen (og følelsen) indeni, og det gør det lettere at huske, hvad og hvorfor du var taknemmelig over det, der skete.
Gør det til en vane at nedskrive mindst 3 gode ting ned hver dag. Og husk, at det kan tage nogle uger, før din nye vane har sat sig fast og er blevet naturlig for dig.
Til gengæld kan du glæde dig over, at din øgede opmærksom på din taknemmelighed, giver dig en række for dit mentale velvære:
- Du bliver mere tålmodig
Forskere har undersøgt, hvordan mennesker, der er taknemmelige over små dagligdags oplevelser eller ting er mere tålmodige og træffer flere fornuftige beslutninger end dem, der ikke udviser samme taknemmelighed. - Du får et bedre parforhold
En undersøgelse viser, at når du viser taknemmelighed overfor din partner, så øger du oplevelsen af samhørighed og faktisk også din tilfredshed med at være i parforholdet. Hvis du er taknemmelig overfor din partner, og din partner er taknemmelig over for dig, så er der store chancer for, at I har et rigtigt godt kærlighedsforhold. - Du passer bedre på dig selv
Et forsøg med at beskrive 3 gode ting hver dag (oplevelser eller situationer, der er sket i løbet af dagen) viste, at det er muligt at reducere en nedtrykt eller depressiv tilstand og forbedre lykkefølelsen i løbet af bare 2 uger. På den måde kan en konsekvent brug af en taknemmelighedsdagbog indgå i en eventuel terapeutisk behandling. - Det reducerer nedtrykthed
Den samme undersøgelse viser faktisk også, at hvis du er taknemmelig over for dagligdags ting, så er der tendens til, at du også er bedre til at passe på dig selv. Du er bedre til at spise sundt, passe din motion, og du søger eksempelvis hjælp og går til lægen, hvis du føler et behov for det.
Så. Find nogle eller noget du er taknemmelig over, fyld dit hjerte med taknemmelighed og husk følelsen. Det virker.
Kilde: www.psychologytoday.com