Stress er en overbelastningsreaktion, hvor krop og psyke reagerer på et pres, der har stået på i alt for lang tid. Det tager tid at komme tilbage, men det er muligt at komme klogere og mere hel igennem en periode, hvor du er brændt sammen.
Når du er stresset, reagerer kroppen, som om den bliver udsat for en fare og forbereder sig på at flygte eller kæmpe. Og derfor går din krop i alarmberedskab. Stress er en tilstand i kroppen, hvor kroppen reagerer på en belastning.
Det kan du for eksempel opleve som hjertebanken, problemer med at sove, tankemylder og indre uro. Hvis den akutte stress bliver kronisk, og hvis du ikke kan tjekke ud af den ubehagelige alarmtilstand og derfor ikke falder til ro igen, kan det blive alvorligt. Stress kan påvirke din nattesøvn, så du får problemer med at sove igennem. Du kan få svært ved at huske og koncentrere dig og holde fokus.
Det kan være, at du taber tråden i en samtale og har svært ved at finde et bestemt ord og ved at bevare overblikket. Måske er det pludseligt vanskeligt for dig at have mange bolde i luften på samme tid.
DU REAGERER PÅ EN UBALANCE
Stress opstår ofte som følge af en ubalance i dit liv for eksempel mellem krav og ressourcer. Det kan også handle manglende anerkendelse og retfærdighed. Eksempelvis hvis du føler dig dårligt behandlet og ikke er i stand til at forsvare dig og sætte grænser. Det er dog meget sjældent kun en enkelt faktor, der udløser stress. Du bliver oftest ramt på flere planer på én gang. Måske bliver du fyret og får en usikker økonomi, og samtidig bliver du måske forladt af din kæreste og bliver skilt. Det kan også være, at du oplever dødsfald eller alvorlig sygdom i din nærmeste familie eller mister et betydningsfuldt venskab midt i en vanskelig omorganisering på jobbet. Det er ofte sammenfaldet af flere ting, der får korthuset til at vælte. Og dig til at ryge omkuld.
"Måske er det lidt uklart for dig, hvad der stresser dig. Det kan være en god ide at skrive ned, hvad der plager dig, og hvad der fungerer godt. Gør det så konkret som muligt for på den måde at hjælpe dig selv med at identificere, hvad der er så svært. Der er mange, der også har god gavn af hjælp til at undersøge stressfaktorerne."
ANGST OG DEPRESSION FØLGER OFTE MED
Desværre er det ikke ualmindeligt, at du i kølvandet på din stress også får angst og/eller en depression. Og det kan være svært at få helt styr på, om du er stresset eller for eksempel har en depression og/eller lider af angst. Stress, depression og angst kan nemlig minde om hinanden og vil ofte også være vævet sammen.
Helt konkret kan det være en god ide at søge læge, hvis du i mere end 2 uger har haft alvorlige søvnproblemer, føler dig meget nedtrykt og/eller har mistet din normale interesse for, hvad der sker omkring dig. Er du stresset, vil din glædesfølelse typisk være intakt. Er din glæde derimod stort set forsvundet, kan du være deprimeret. Du kan altid kontakte en psykoterapeut, hvis du er i tvivl om, hvor alvorligt du er ramt.
SØG LÆGE, HVIS DU IKKE KAN KENDE DIG SELV
Du bør konsultere din læge, hvis du for eksempel gennem en længere periode oplever, at din søvn ændrer sig markant. Hvis du bliver nervøs over at have sovet dårligt, at have svært ved at falde i søvn, at vågne tit om natten, at have tankemylder og problemer med at fald i søvn igen eller vågner meget tidligt om morgenen. Det kan også være, at du er plaget af hjertebanken, rastløshed og intet kan overkomme. Du kan også kæmpe med skyldfølelser og koncentrationsbesvær og trække dig i sociale sammenhænge. Alle disse symptomer kan være tegn på alvorlig stress, og derfor bør du kontakte din læge.
SÅDAN KOMMER DU STYRKET IGENNEM DIN STRESS
Første step er at finde frem til, hvad der stresser dig, og herefter handler det konkret om at få skruet ned for tempoet, indført pauser og optimeret din søvn. Der skal ro på. Når du sætter ord på dit liv, din krop, dine følelser og tanker, sætter du samtidig ord på din ydre og indre verden. Dermed bliver det muligt for dig at reflektere over din verden, blive mødt i den og langsomt også i stand til at forandre den.
Gennem samtalerne med mig får du mulighed for at få nye perspektiver på dig selv, dine relationer og din omverden. Og med de nye perspektiver får du afsættet til at forholde dig mere hensigtsmæssigt til dine følelser, dine tanker og dine måder at handle på, din adfærd. Så du på den måde kan finde en ny måde at leve på, så du undgår at havne i stress igen.
Er du stresset?
Her kan du blive lidt klogere på, hvordan det står til. Jo mildere dine symptomer, jo større er chancen for, at du selv kan håndtere din stress. Har du brug for en uforpligtende snak eller konkret støtte til at komme igennem din stress, kan du enten ringe eller sende mig en sms på +45 2245 8116. Du er også velkommen til at skrive til mig på gitte.hoj@healthyyou.dk
Fase 1: Akut stress
Du mærker:
- Midlertidig hjertebanken
- Midlertidig rysten eller tics
- Svedige håndflader
- Tørhed i munden
- Sommerfugle i maven
- Knugen i brystet og/eller maven
- Tissetrang
- Anspændthed
Din strategi:
Akut stress er en helt almindelig reaktion på en belastning, hvor du får brug for energi for at løse en svær situation på jobbet eller i privaten.
Sørg derfor for at lade bedst muligt op igen. Slap godt af, og foretag dig noget, som du synes er rart. Det kan for eksempel være ekstra søvn, motion, afslapning med mennesker, du holder af – eller måske en stille periode uden for meget selskabelighed.
Fase 2: Moderat stress
Du mærker:
- Træthed
- Sover dårligt om natten
- Tænker hele tiden
- Uro i kroppen
- Indre modstand eller modvilje
- Irritabel
- Hovedpine
- Lettere til tårer
- Indesluttet
- Svimmelhed
- Adfærdsændringer (for eksempel manglende lyst til dét, der normalt gør dig glad og begyndende social isolation)
- Skærpede sanser (hørelse, syn, lugt, smag og/eller følesans)
Din strategi:
Den moderate stress er en vedvarende stress, som ofte handler om flere belastninger, der alt i alt udgør et stort pres, der ikke forsvinder.
Kig derfor på de enkelte belastninger. Har du for mange aftaler i kalenderen? Har du fået flere opgaver på jobbet? Har du for meget om ørerne og brug for hjælp på hjemmefronten?
Det kan også handle om nogle indre faktorer, som holder dig fast. En indre stemmer, der for eksempel siger ”jeg burde kunne, det er også for dårligt, jeg klarer den aldrig, det er også bare mig, som er svag, andre kan jo sagtens”.
Er det svært at gøre dig fri af disse tanker, kan du søge hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut.
Fase 3: Alvorlig stress
Du mærker:
- Koncentrationsvanskeligheder
- Problemer med at danne dig et overblik
- Svært ved at huske
- Glemmer ting og/eller er fraværende
- Eksem og/eller sygdom forværres
- Uforklarlige smerter
- Tankemylder
- Større forbrug af stimulanser (for eksempel kaffe, cigaretter, alkohol og medicin)
- Aggressivitet
- Mave- og tarmproblemer
- Opblussen i kroniske lidelser
- Blødningsforstyrrelser
- Forhøjet blodtryk
- Angst
- Depression
Din strategi:
Alvorlig stress opstår, når en vedvarende stress ikke er blevet håndteret. Når du ender i alvorlig stress, er det udtryk for, at kroppen har kørt på overtryk alt for længe.
Derfor er det i denne situation vigtigt, at du ikke belaster kroppen yderligere. Sørg for at komme af med opgaver, der virker uoverskuelige. Bed om hjælp, og sig fra. Måske er en sygemelding nødvendig. Det vigtigste er, at du ikke har flere opgaver, end du kan overskue.
Det tager typisk lang tid at komme sig over en periode med alvorlig stress, og det er ofte nødvendigt, at du får noget hjælp fra din læge i kombination med en psykolog eller psykoterapeut.
Kilder: forebygstress.dk, stressforeningen.dk
