Gitte Høj Healthyyou

UDTALELSER

Jeg brænder for at skabe forandring på det personlige plan og netop ønsket om forandring er ofte det, der driver en proces. Du vil gerne have, at noget ændrer sig og bliver anderledes. Du ønsker dig en bedre tilværelse, men noget står måske i vejen.

Terapi er samtaler om at finde din vej gennem livet. Finde det, der giver mening og retning for dig. Der handler ofte om på en gang individuelle og alment menneskelige udfordringer og problematikker.

Herunder får du indtryk af, hvad nogle af mine klienter har arbejdet med, og hvordan de har oplevet deres forløb. Et forløb kan vare fra et par måneder til flere år. Alt er muligt! Det afhænger af, hvad du konkret har brug for, og hvordan jeg bedst hjælper dig.

Har du brug for min hjælp, er du meget velkommen til at ringe eller sende en sms på 22458116.

Husk, at det altid er muligt at få det bedre!

    Brug for hjælp? Kontakt mig på 2245 8116 eller udfyld formularen her, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

    Udtalelser

    Har fået et stærkere fundament

     ”Jeg har været rigtig glad for mine samtaler med Gitte. Hun har skabt et omsorgsfuldt og nærværende rum, hvor jeg har kunnet bearbejde gamle sår og gå på opdagelse i de bagvedliggende faktorer for følelser og tanker. Jeg kan mærke, at jeg gennem terapien har fået en dybere forståelse og større bevidsthed om mig selv og mine strategier. Mit fundament er blevet styrket!

    Sascha, 50 år (2024)

    Har lært meget om mig selv

     ”Tak for hver en samtale de sidste 2 år. Din terapi har virkelig hjulpet og udviklet mig. Jeg er dybt taknemmelig og tager alt det, jeg har lært med mig videre.

    Linnea, 25 år (2024)

    Forstår bedre mine følelser

     ”Jeg startede hos Gitte i en søgen efter støtte efter en traumatisk skilsmisse og et ønske om at udvikle mig på et følelsesmæssigt plan. Samtalerne med Gitte har ikke kun givet mig værktøjer til at acceptere og forstå mine følelser bedre, men de har også skabt et dybere forhold til mine børn og min kæreste. Lektionen i at sænke farten i hverdagen har været uvurderlig og har ført til en mere afbalanceret tilværelse med mindre stress. Jeg er uendeligt taknemmelig for denne rejse mod en større forståelse af mig selv.

    Tim, 48 år (2024)

    Har sluppet min kontrol

     ”Jeg fandt Gitte på nettet, hvor jeg en aften udfyldte kontaktformularen på hendes hjemmeside. Samme aften modtog jeg en SMS fra Gitte, hvor hun tilbød at ringe mig op dagen efter til en afklarende samtale.

    Fra første gang jeg talte med Gitte, følte jeg mig både tryg, hørt, vejledt og hjulpet. Gitte tog udgangspunkt i mine ønsker og behov for forandring hele vejen igennem mit terapiforløb. Da jeg på et tidspunkt ønskede at skifte spor, hørte og anerkendte Gitte mit behov og sørgede samtidig for, at vi fortsat arbejdede og fokuserede på det rigtige.

    Gitte har hjulpet mig med at slippe min kontrol, dæmpe min angst og stå ved mig selv. Fra man træder ind ad Gittes dør, bliver man kun mødt med ro, varme, anerkendelse, tryghed og fortrolighed.”

    Helene, 28 år (2022)

    Har fået større selvaccept

     ”For cirka 3 år siden befandt jeg mig i en krise og opsøgte Gitte. 

    Jeg har talt med psykologer tidligere i mit liv og forventede ikke så meget andet, end at det måske kunne lette lidt at få talt det igennem. 

     Hos Gitte skete der imidlertid noget andet, og jeg endte blev hængende i et godt stykke tid, da jeg kunne se, at det virkede.

    Med Gittes kompetencer, indsigt, tålmodighed, varme og omsorgsfulde personlighed, kom jeg ikke alene igennem min krise, men har fået arbejdet på en mere grundlæggende forståelse af mig selv.

    I dag oplever jeg at have mere selvindsigt og dermed bedre forudsætning for at håndtere og acceptere mig selv og de udfordringer, jeg møder. 

    Jeg oplever, at jeg sammen med Gitte er vokset og har nået “next level” i min personlige udvikling.
    Jeg kan på det varmeste anbefale Gitte.”

    Charlotte, 42 år (2022) 

    Har fået en ny forståelse for mig selv

     ”Jeg har haft et rigtig godt forløb hos Gitte, hvor jeg med det samme følte mig både set og hørt. Dels har jeg fået hjælp til at komme videre fra det sorte hul, jeg var landet i, og derudover har jeg fået en ny forståelse for mig selv og mine nærmeste.”

    Kristine, 35 år (2022)

    Har lært at håndtere angsten

     ”Gitte forstår virkelig at imødekomme én på en helt særlig måde. Jeg har haft et forløb, idet jeg har angst, som jeg ønskede at lære at håndtere. Jeg har lært at arbejde med angsten og lært at acceptere den, og jeg har i den grad lært meget om mig selv og udviklet mig personligt.

    Tak til Gitte for at have været med mig hele vejen igennem – hun får mine varmeste anbefalinger. Og jeg vil helt sikkert ikke tøve med at søge Gitte igen, når svære tider vil opstå!”

    Malene, 28 år (2021)

    Har fået redskaber til at håndtere udfordringer

    ”Jeg kontaktede Gitte efter at have fået de varmeste anbefalinger fra en veninde. Jeg var et sted i livet, hvor jeg ikke kunne genkende mig selv og min måde at håndtere et problem på i mit familieliv. Gitte hjalp mig til at indse, at det virkelige problem var min tilgang til det og har lært mig en anden måde at håndtere det på.

    Gitte formår at skabe et rum, hvor tryghed og empati er kerneværdier, så man kan åbne op for, hvad man kæmper med uden at føle sig forkert på nogen måde. Hun hjælper med at sætte ord på ubeskrivelige følelser, så de bliver konkrete og lettere at arbejde med. Efter mit eget forløb er sluttet, har jeg brugt de samme tankemønstre i andre situationer og til at identificere mine handlemønstre, så jeg kan arbejde konstruktivt med dem. Gitte skal have min største anbefaling – og jeg opmuntrer ofte min omgangskreds til at opsøge hende, når jeg kan høre, at livet også udfordrer dem.”

    Louise, 27 år (2021)

    Har udviklet mig rigtig meget

    “Mine allervarmeste anbefalinger til Gitte! Jeg havde længe døjet med indre uro, tankemylder og var et lidt mørkt sted i mit liv. Selvom jeg bor langt fra København har det altid været enhver lang togtur værd at besøge Gitte. Jeg har fra første møde følt mig super tryg, da hun virkelig lytter, forstår og anerkender de ting, jeg fortæller og hjælper mig med at bearbejde og reflektere. Jeg er altid gået derfra med ro i maven og motivation til at arbejde videre med mig selv, og jeg har udviklet mig helt utroligt under mit forløb. Hun har hjulpet mig med at bearbejde svære oplevelser, som har siddet lidt for godt fast indeni og givet indre uro. Jeg har nu lært at være bedre til at håndtere disse udfordringer på egen hånd ved hjælp af forskellige redskaber, ved se ting fra et andet perspektiv og ikke mindst ved at have lært mig selv bedre at kende. Af hjertet tak!”

    Patricia, 26 år (2021)

    Har fundet en indre motivation

    ”Jeg gik for nogle år siden gået hos Gitte og begyndte i terapi hos hende igen sidste år. Jeg har gennemgået et fantastisk forløb og oplevet en meget professionel tilgang til mine udfordringer i samtalerne med Gitte. Hun har virkelig været med til at ændre mit syn på mange ting her i livet på en særdeles positiv måde. Jeg har udviklet mig og fundet en indre motivation igen efter endt forløb. Jeg har nogle dage “hængt i Gittetråden” som jeg plejer at sige, er i den grad blevet lyttet til og har fået så mange gode redskaber med fra min terapi!”

    Simone, 31 år (2019, 2021)

    Har bearbejdet sorg og stort omsorgssvigt

    ”Jeg begyndte i terapi hos Gitte i forbindelse med en efteruddannelse som familievejleder, hvor jeg fik øje på indre uro og sårbarhed, som jeg ikke rigtig kunne definere.

    Forløbet hos Gitte har hjulpet mig til at få øje på en ubearbejdet sorg og et stort omsorgssvigt helt tilbage fra barndommen, og som har fulgt mig hele vejen op i mit voksenliv.

    Gittes altid nærværende, tryghedsskabende og empatiske måde at være på, når jeg var sårbar, har gjort det muligt for mig at få øje på de uhensigtsmæssige mønstre, som jeg har tilegnet mig og dermed sidder fast i – i mit handlemønster. Det har været en lang proces i at lære mig selv bedre at kende og at forstå, hvad min krop og følelser fortæller mig og herefter kunne begynde at træffe nogle nye valg. Det refleksionsrum, som Gitte skaber rammerne for, har uden tvivl været med til, at jeg turde slippe kontrollen og udforske nye og uberørte følelser i kroppen, for at mærke og give udtryk for et behov. Den rejse er jeg så taknemmelig for, at Gitte har været med på, og jeg har følt mig tryg hele vejen igennem.

    Jeg kan varmt anbefale Gitte til alle, der ønsker at blive klogere på sig selv, ønsker en forandring i deres liv eller blot ønsker et refleksionsrum omkring en problemstilling, der fylder i livet.”

    Jeanne, 43 år (2021)

    Har altid noget konstruktivt med hjem

    ”At følge et terapiforløb hos Gitte er som at gå med en god ven, der vil dig det bedste og samtidig udfordrer – nænsomt og vedholdende. Jeg fik i den grad lov at arbejde med mine udfordringer, og jeg fik altid noget konstruktivt med mig hjem. Gitte er helt særlig. Hun formår at fange det centrale, sætte et ærligt spejl op, hjælpe og støtte, perspektivere, samle op og afrunde. Jeg vil altid vende tilbage, hvis jeg befinder mig i et nyt uløseligt morads, for jeg ved, hun vil kunne hjælpe mig til at se og finde styrke og mod.”

    Maibritt, 55 år (2020)

    Kan bedre styre mit tankemylder

    ”Ord beskriver ikke, hvor glad jeg har været for at gå hos Gitte. Dagene er langt mindre mørke, og jeg formår i langt bedre omfang at arbejde med mine tanker og forhold til fortiden. Den viden og sparring med hende vil jeg ikke have været foruden. Hendes tid, hjælp og tålmodighed har gjort en verden til forskel.”

    Emma, 25 år (2021)

    Har fået mere selvværd

    ”Jeg kan kun give mine allervarmeste anbefalinger til Gitte! Hun er hjertevarm, menneskelig og super professionel. Igennem samtalerne har jeg formået at få et selvværd, som jeg end ikke havde turde håbe på – og jeg har fået styr på min spiseforstyrrelse. Den bedste gave man kan give sig selv eller sin nærmeste er et forløb hos Gitte.”

    Kristine, 28 år (2020)

    Har fået hjælp til stort og småt

    ”Af hele mit hjerte mine varmeste anbefalinger af Gitte, der hjælper med livets både store og små problemer. Gitte er både hjertevarm, betænksom og familiær samtidig med at hun er professionel og grundig. Tak!”

    Camilla, 29 år (2019)

      Brug for hjælp? Kontakt mig på 2245 8116 eller udfyld formularen her, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.