Psykoterapeut i København Gitte Høj

OM MIG

Velkommen til Healthy You

– mød mig her

Det kan jeg gøre for dig

Jeg kan give dig et fagligt og empatisk rum, hvor du kan tale frit og blive mødt åbent og uden fordomme. Det er et professionelt samtalerum, hvor du kan fortælle om dig selv, dit liv og dine symptomer og kan forvente nærvær, tillid, omsorg og anerkendelse.

Jeg skaber rammerne for en proces, hvor du får mulighed for at mærke dig selv og opleve, at ingen følelser er forkerte. Når du sætter ord på eksempelvis udfordringer, vilkår, følelser og relationer overfor mig, taler du samtidig til dig selv, og det bliver muligt for dig at reflektere over din ydre og indre verden på en bevidst måde. Det bevidste lag gør det muligt at forandre.

Ønsket om forandring er ofte det, der driver en proces. Du vil gerne have, at noget ændrer sig og bliver anderledes. Måske har du et ønske om både at mærke og forstå dig selv bedre, kigge på dine valg, dit liv og dine ønsker om noget andet. Det kan være, at du sidder fast i en bestemt adfærd eller et særligt mønster og længes efter at leve som et mere frit menneske.

    Brug for hjælp? Kontakt mig på 2245 8116 eller udfyld formularen her, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

    Jeg arbejder med mange forskellige psykologiske problemstillinger
    og har blandt andet erfaring med:

    • Problemer i en eller flere relationer
    • Selvværdsproblemer og indre kritiske dialoger
    • Psykisk stress og (over)belastningsproblemer
    • Angst, ængstelighed
    • Depression, nedtrykthed
    • Omsorgssvigt i barndommen - både det synlige og det usynlige
    • Sorg og tab
    • Problemer med at mærke, give udtryk for behov og/eller handle på behov
    • Problemer med at regulere følelser, som enten overvælder og bliver holdt nede

     

    Gitte Høj psykoterapi københavn k

    SÅDAN ARBEJDER JEG

    Vi tager afsæt i det, der tynger dig lige her og nu og lægger ud med at undersøge, hvad der skal til for at afhjælpe og lindre de symptomer, som er årsagen til, at du søger hjælp! Min erfaring – efter mere end 3000 samtaler – er, at det altid kan lade sig gøre at få det (lidt) bedre. Det gør en forskel at blive mødt og lyttet til, og det flytter noget at få hjælp til forandring. Derefter kan vi sammen tage det næste skridt og via det terapeutiske arbejde sætte fokus på de årsager, der ligger til grund for dine udfordringer.

    En typisk proces!

    • Du beskriver og kigger på de følelsesmæssige udfordringer, du har her og nu
    • Du får indsigt i dine mønstre og reaktioner
    • Du får indblik i dine følelser og vil forstå årsagerne til det, du kæmper med
    • Du får på den måde nogle redskaber, der nedsætter risikoen for, at du havner i samme uhensigtsmæssige reaktionsmønstre igen

    Det er min erfaring, at det er tilliden mellem dig og mig, der skal bære dit arbejde og dermed din proces og din vej til forandring. Derfor er min anbefaling til dig, at du tjekker kemien med din terapeut, før du eventuelt kaster dig ud i et længere varende forløb.

    Jeg kalder det for ”one conversation at a time”.

    Som professionel terapeut har jeg et stærkt teoretisk afsæt i EFT, som står for Emotion Focused Therapy. Det er en oplevelsesorienteret terapiform, hvor der blandet andet er fokus på empatisk kommunikation, krop, følelser, behov og handling.

    Jeg bruger min viden til at hjælpe dig med at forstå dig selv, din følelser, behov og handling fra et mere teoretisk perspektiv. Det er min erfaring, at netop denne læring kan bruges som et redskab i processen med at lære sig selv bedre at kende og danne mening på det, du oplever, så det bliver muligt at skabe en forandring.

    OG DETTE ER MIN BAGGRUND

    Så længe jeg kan huske, har jeg haft en dyb interesse og empati for andre mennesker og været optaget af at forstå, hvad der foregik inde i mig, hos andre og i dynamikken mellem os. Interessen blev til indsigt, og i dag lever jeg af at bygge bro mellem følelser, tanker, krop og adfærd.

    Jeg har en 4-årig certificeret uddannelse som psykoterapeut ved EFT-instituttet i København og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Det er din garanti for kvalitet, eftersom den beskyttede titel Psykoterapeut MPF er en sikkerhed for, at jeg kan tilbyde dig en kvalificeret hjælp og behandling.

    Det er vigtigt for mig at sikre kvaliteten af mit arbejde, og derfor modtager jeg løbende supervision og holder mig derudover opdateret via efteruddannelse, kurser og deltagelse i relevante netværk. Jeg arbejder under tavshedspligt og følger Psykoterapeutforeningens etiske regler.

    Udover at være psykoterapeut er jeg uddannet cand. mag. i nordisk filologi og teatervidenskab og har en efteruddannelse som journalist. Også her har jeg trukket (og trækker fortsat) på min interesse for mennesker og bruger min indlevelse i mennesker, stemninger, miljøer, baggrunde med mere som afsæt til at forstå, hvordan vi oplever os selv, hinanden og vores verdener.

    Jeg har været privatpraktiserende psykoterapeut siden 2016 og har siden 2011 været ekstern skrivende sundhedsredaktør på magasinet Liv 40+.

    Læs mere her

    Gitte Høj psykoteraput